Nordlys ved "Verdens ende"
Er blevet totalt fanget af Grønland. Faktisk så fanget, at jeg sidder her endnu!
Det skyldes nu ikke vejret, men tekniske problemer med flyet væk fra byen. Man kan jo ikke lige ombooke til et konkurrende selskab, så to dages længere rejsetid og et lille døgn på Island bliver resultatet.
Jeg fik mulighed for at besøge den grønlandske hovedstad ikke mindre end to gange i løbet af marts 2017. Det er på alle måder en fantastisk by og ikke mindst en fantastisk årstid at besøge på. Vinteren er her stadig og næsten dagligt sner det lidt eller meget. Temperaturene skifter fra lidt over frysepunktet til - 15 grader, og på mit første besøg for tre uger siden var der lige snestorm oveni, så windchill-faktoren gav yderligere 10 minusgrader.
Men samtidig er det lyst - lysere end i Danmark - både fordi dagene allerede er blevet længere end længere md syd, og så selvfølgelig fordi sneen reflekterer lyset. De fastboende ser bestemt ud til at nyde lyset og den begyndende varme. Slentreture i gaderne, ud og nyde solen i frikvartererne og om aftenen ned til Kolonihavnen for at nyde solnedgangen.
Marts er også god, for her er stadig mulighed for at se nordlys, og på Nationalmuseet er der ikke helt så meget trængsel om de fantastiske mumier som i højsæsonen.
Teknologisk kaffemik
Min computer har også nydt opholdet heroppe. Faktisk så meget, at den i lørdags inviterede til Kaffemik med dens ejer. Det var ikke en ubetinget succes, fr den trfaste MacBk Pr har nu smidt alle o'erne væk. Efter et par timer på hovedet, var det meste kaffe løbet ud, men bgstavet "o" er desværre ikke en del af det fungerende tastatur længere. Så det kræver en del copy/paste at skrive tekster som denne.
Mine to besøg heroppe har budt på opgaver for trofaste kunder, møder med nye spændende mennesker, der enten er født her, eller har valgt at bosætte sig her i denne lille storby. Verdens mindste storby kaldte Aarhus engang sig selv, men Nuuk er bestemt en værdig konkurrent til titlen. Ikke mange byer på 16.000 sjæle kan byde på højhuse, universitet, lufthavn, parlament og regeringsbygninger.
Endelig må må jeg jo indrømme, at Grønland er meget større og andet end Nuuk. Så der er forhåbentligt rigeligt af både store oplevelser og spændende opgaver fremover.
Nuuk, Greenland 2017© Jesper Voldgaard
Mumierne på Nationalmuseet
Nuuk, Greenland 2017© Jesper Voldgaard
Multikulti festival i kulturhuset Katuaq
Nuuk, Greenland 2017© Jesper Voldgaard
Kemiundervisning på GUX
Nuuk, Greenland 2017© Jesper Voldgaard
Lige før solnedgangen på stranden ved "Sana"
Nuuk, Greenland 2017© Jesper Voldgaard
Traditionel ansigtsmaling som de gamle tatoveringer
]]>Jo, jeg har set at der er lidt mere overskyet i dag. At der kommer en lille brise og skubber let til bladene på træerne. Det var anderledes for få dage siden!
28,5 grader viste termometeret på en af opgaverne i sidste uge.
Udenfor.
I skyggen.
Det føles i forvejen ret varmt, og når man så skal arbejde og bevæge sig rundt uden mulighed for skygge på åben mark, så er det meget varmt.
Men det er jeg (næsten) den eneste der klager over. Standardsvaret, når jeg gispende spørger min bedre halvdel derhjemme, om det ikke er meget varmt, lyder uden undtagelse "Er det ikke dejligt?" Ikke bare et simpelt ja eller jo, men denne indbyggede værdiladede "detervarmtogdetskalviværegladefor!"
Min kunde har garanteret heller ikke noget imod varmen. Med 150.000 kvadratmeter solvarmeanlæg under opførelse på rekordtid må der gerne komme godt vejr og solskin, og når projektet skal stå færdigt i det sene efterår bliver det - for en stund - det største i verden.
Det er bliver ganske imponerende at følge, og fra den spæde start i sidste uge med etablering af byggeplads og jordarbejde på den første etape, skal jeg heldigvis følge byggeriet løbende i det næste halve års tid.
Så der bliver rig lejlighed til at komme ud i solen i sommer og efteråret og trods varmen hellere masser af sol end behageligt gråvejr, for solvarmeanlæg i gråvejr er ikke specielt fotogent.
Og den tager sig godt ud på billeder den sol, men den kræver både godt med solcreme og masser af vand. For de 28,5 var jo i skyggen - ude på det varme jord og grus var der næsten 40.
P.S. Jeg har fundet en gruppe af ligesindede på Facebook. "Osderhadervarme", men sig det ikke til min kone - eller min kunde :-)
]]>Sol, politik, meningsdannere, ngo'ere, stemning, diskussioner, debat, viden og inspiration. For 6 år i træk er Folkemødet på plads i Allinge på det nordlige Bornholm, og igen med flere mennesker, flere stande, flere events og flere debatmøder. Faktisk er der mere end 10 gange så mange events som ved begyndelsen i 2011. Det eneste jeg ikke håber på er flere varmegrader - det var helt perfekt sidste år.
Også i år er jeg på Folkemødet alle dage fra den 16. til 19. juni - både med udstyr til stillbilleder og til video. Jeg har kunder der har bedt mig dække deres events fx med video til sociale medier og hurtig deadline, og andre, som gerne vil have stillbillededækning både til nyhedsbreve og efterfølgende brug i deres magasin. Måske kan jeg også hjælpe din organisation?
For de fleste er et event eller debatmøde på Folkemødet også en chance for at møde kunder og medlemmer.
"Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.
Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt."
Sådan skriver arrangørerne selv om arrangementet, og jeg er enig. Mulighederne for at mødes er store, rammen er utraditionel og du kan næsten være sikker på, at der også er et arrangement der for dig, om det så er undervisning, havmiljø, hjemmeværn, fjernvarme, patientsikkerhed, elbiler eller måske fremtidens biblioteker, der vækker din passion. Og så er det en glimrende mulighed for at komme til Bornholm.
Måske ses vi :-)
]]>
Som forsiden beskriver det på det nyeste nummer af Magisterbladet: "Højtuddannede flygtninge kan blive en guldgrube".
En meget interessant vinkel i et tema, hvor også andre end Maher Mahmoud fortæller. Og skulle du befinde dig foran Orange Scene på årets Roskildefestival og tænke - ham har jeg da vist det før - så er det nok fordi netop Maher Mahmoud sammen med bl.a Damon Albarn og en masse andre syriske musikere åbner dette års festival.
Så god fornøjelse både med festival og med læsningen af Magisterbladet.
For et par måneder siden var det en ganske anden type historie. Debatten om den danske immigrationspolitik og "smykkeloven" gik over en stor del af verden, og for en belgisk avis var jeg med journalist Inger Stokkink på reportage. Vi besøgte bl.a. Sara og Rabia, herboende syrere, som i deres lille lejlighed i Hornslet tog imod os med åbne arme. Dejligt at møde åbne mennesker, som også vil det danske samfund.
Maher Mahmoud, flygtning fra Syrien, spiller professionelt på instrumentet oud og underviser på det Jyske Musikkonservatorium Refugees from Syria Sara Tamr and Rabia Ibrahim Al-Zaal (right) in their small appartment in the town Hornslet near Aarhus. The only jewelry Sara brought from Syria was her wedding rings when she joined her husbond in autumn 2015. Danish immigration lawRefugees from Syria Sara Tamr in the town Hornslet near Aarhus. The only jewelry Sara brought from Syria was her wedding rings when she joined her husbond in autumn 2015.
Har lige haft fornøjelsen af at holde en intensiv workshop for denne gruppe internationale fotojournalister på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med baggrund i lande som Finland, USA, Egypten, UK, Ukraine, Holland, Tyskland og Litauen.
På kun tre uger har de lavet et fint magasin med 9 større reportager om så forskellige emner som transseksualitet i Skotland, afrikanske flygtninge i Calais, migration, MRSA, kvoteflygtninge og andet spændende.
Selv om det snart er 10 år siden jeg sagde op på Journalisthøjskolen, har jeg været så heldig, at der ind i mellem er en kort workshop eller et tværfagligt forløb på journalistuddannelsen jeg kan stå for, men det er altid en ekstra stor fornøjelse at arbejde med de internationale studerende, som med deres mange erfaringer og kulturelle baggrunde, nysgerrighed og anderledes tilgange til emnerne har virkelig meget at byde på.
Læs selv onlineversionen af magasinet her: http://issuu.com/dmjx/docs/connection_magazine_web/1?e=1601544/30871596
"Connection" - magasinforside "Miss Transgender" - historie af Emily Macinnes "Jungle Paradise" - historie af Sergey Polezhaka "A pig of a problem" - historie af Riina Rinne
]]>These days pictures of refugees trying to cross the border into Macedonia from south fill the TV-screens, newspapers and facebook feeds. Even though the stream of refugees have been going on for several years into places like Lampedusa, Turkey and other places, it seems that it is not until refugees reach mainland Europe that we really care - or don't care. Again!
Sixteen years ago I witnessed another refugee situation in Macedonia, which was very different, but in several ways exactly the same.
Macedonia was at that time also the center of attention after thousands of refugees tried to enter the country, at that time from Kosovo in the north, and the scenes playing out were exactly the same as today. Refugees caught in no mans land, while heavily armed Macedonian police made sure that no one or very few could enter the poor and small country left with massive problems on its door step. Wearing their surgical masks made the police force look even more hostile towards the refugees, who had literally been fleeing for their lives. The mass graves uncovered 3-4 months later proved them right.
Photographing under such circumstances is tough - physically but even more so emotionally. Others are much more experienced in these kind of stories than me, but still it makes sense to be there, because you believe you can make a difference, bringing attention to the human suffering.
The elevator
Then came a call from my editor at the newspaper I worked for at the time. We needed to go to Skopje at once, where a Danish minister would land shortly to begin negotiations about how many refugees Denmark would be able to receive.
I was furious. Imagine leaving this scene - no matter how depressing and sad it was - to go wait for a politician to get a statement. I remember we finally caught up with him in a luxury hotel outside of Skopje and managed to get photos of him inside an elevator made of glass and polished steel.
In hindsight though there was a positive lesson to be learned. The picture of a politician in an elevator was rubbish, but at least it was a sign, that maybe the europeans had had enough of the human suffering on their door step and maybe the politicians were able and willing to act without the fear of loosing their seats. I remember the number of people the Danish minister announced that he could invite to Denmark at first felt embarrassingly low, but at least the politicians of that time were able to unite to get refugees away from the make shift camps in no mans land and into better conditions in relatively well equipped camps in Macedonia and Albania and move a large portion to other European countries.
Of course the situation today is different, but no one talked about using battle ships and armed forces to keep refugees away.
Is it fair to leave it to Macedonia, Greece, Italy etc. - is there a political will today?
Macedonia 1999Macedonia 1999. © 1999 Jesper Voldgaard/JP Macedonia 1999After the burial of one month old refugee child Qendrim Mexhuani, two volunteers bring the coffin back to the camp to be reused. Macedonia 1999 © 1999 Jesper Voldgaard/JP
]]>Politi med bombehunde afsøger området foran hovedscenen inden Statsminister Helle Thorning Schmidt skal holde sin tale.
Poul Nyrup Rasmussen synger "Når Jeg Ser Et Rødt Flag Smælde" i den gamle brandstation ved Folkemødet i Allinge.
Folkemøde i Allinge på Bornholm. Søren Pind og Bertel Haarder synger for i fællessangen "Bornholm, Bornholm, Bornholm" i Danchells have, hvor Venstre har gratis fadøl til de sangglade.
Hurtigtgående politibåde patruljerer sammen med hjemmeværnskuttere ud for Allinge som en del af det forhøjede beredskab under Folkemødet 2015.
]]>
Den tyske avis "Frankfurter Allgemeine Zeitung" er kendt både vidt og bredt for at være en af de mest respekterede og troværdige - og teksttunge aviser i verden. Forsiden er ren tekst uden ligegyldige billeder, farver og andet bras - kun i anledning af den Tyske Genforening og 9/11 i New York bragte de et billede på forsiden.
Et dansk folketingsvalg ændrer ikke på den forsideholdning, men et af mine billeder med lidt dansk sommerstemning og statsministeren i selfiemode fik de da plads til i en optaktsartikel om det spændende danske valg.
Læs artiklen her: http://bit.ly/1SYh3gg
]]>
Et lille klap på skulderen kom forleden på Pressefotografforbundets hjemmeside. "Fem freelancere dominerer århusiansk Google-søgning" lød titlen på artiklen.
I al beskedenhed var jeg heldigvis at finde på listen, men det er svært at forblive højt oppe i søgehierakiet, og spørgsmålet er, om mange timer anvendt på søgemaskineopdatering er vejen frem for en lille virksomhed som "Fotojournalist Jesper Voldgaard", eller det er bedre at satse på netværk, personlige kontakter og gode personlige referencer.
Jeg kender ikke svaret, og ind i mellem dukker der da også en kunde op ud af det blå - fx det franske billedbureau SIPA Press, som havde fundet mig på nettet! Tja - jeg fortsætter nok lidt endnu med at satse på både gynger og karuseller.
Mens frosten stadig overvejede om den havde lyst til at lægge låg på de indre danske farvande, fik jeg mulighed for at tage en tur med slæbebåden Alba fra Aalborg Havn ud i Limfjorden. Med skipper Torben Jensen ved roret samt Thomas Clausen og Henrik Pedersen på dækket var opgaven at gøre sejlrendens bøjer klar til isen. Se med i denne lille film:
Se filmen i stort format ved at klikke i nederste højre hjørne af videoen.
Det slog mig i aftes, da vi slentrede bort fra lystbådehavnen i Århus efter en forrygende fest, at det forbavsende ofte er et standardspørgsmål hen over bordet til sociale sammenkomster efter at vore relationer til værtsparret, vejrets omskiftelighed og vinens temperatur er blevet sat på plads.
Og i denne sluttede kreds kan jeg da godt afsløre, at jeg tit kaster et skjult blik på spørgeren og lader blikket glide videre til detaljer som hvilken bilnøgle ligger der foran, er der en avanceret telefon indenfor rækkevidde og den slags detaljer, der kan fortælle lidt om tekniske interesser. Derefter kan et par henkastede opklarende spørgsmål afsløre, om det i virkeligheden er et nyt legetøj for manden i huset der er brug for, eller måske er en ægte interesse, der efter nogle års dvale skal vækkes til live igen - nu i en digitaliseret verden.
Er det blot et legetøj der skal indkøbes er næste råd klart. Køb et digitalt spejlreflekskamera til mindst 5.000,- og hellere i dag end i morgen! Det er normalt ikke så svært et råd at give, for de fleste har allerede taget den beslutning eller allerede købt det. Og jo før man får købt jo hurtigere kan det heldigvis blive forældet så man er nødt til at opgradere til nyeste model ;-)
Det de i virkeligheden spørger om er - hvor meget tilbehør er det nødvendigt at have for at kunne tage et rigtigt godt billede, og her svarer den kamerainteresserede ofte selv i næste sætning - jeg har tænkt på at købe en zoom som går op til 300 mm - den koster kun 2000,- ekstra. Her bliver det farligt! Det er i sandhed skræmmende så lykkelige nogle mænd ser ud mens de forklarer at længere må være bedre - og her taler vi selvfølgelig kun om objektiver.
Argumentet er oftest, at så kan man jo tage billeder langt væk. Ja - men har du brug for det? Hvor tit flyver der en kongeørn forbi i 8. sals højde mens dit kamera er skudklart eller hvor tit sejler der en halvnøgen kronprins forbi 400 meter ude i Øresund som du potentielt kan blive et rigere menneske af at indfange for eftertiden? Det er som om det er vigtigt at kunne tage billeder på 50-100 meters afstand uden at stige ud af bilen, uden at gå ind i børneværelset eller uden at tage del i festen. Stor misforståelse!
De gode billeder kommer oftere når man går tæt på ved hjælp af fødderne ikke zoomringen. Perspektivet bliver bedre, intimiteten og nærheden bliver bedre og du kan tage billeder under dårligere lysforhold. De fleste fotohandlere bruger nemlig ikke meget tid på at forklare, at et zoom-objektiv, der eksempelvis dækker et område på 100-300 mm og koster omkring et par tusind, er stort set ubrugeligt til andet end udendørsoptagelser i sollys og skarpheden er under middel.
Hvis de indledende iagttagelser og spørgsmål har afsløret, at er er et ønske om rent faktisk at opnå bedre billeder er min anbefaling ofte at gå på indkøb efter et lille men effektivt redskab kaldet en 50 mm objektiv til at sætte på spejlreflekskameraet. Lysstærkt, diskret, effektivt til portrætter og pludseligt opståede situationer, ofte billigere - og det vejer meget mindre. Sidstnævnte er ikke uvæsentligt.
- Det er skræmmende så mange af de andre gæster der ikke orker at tage kameraet med fordi det er for tungt. Så måske skulle de i stedet have købt et godt lommekamera.
Det er i hvert fald en forudsætning for nogensinde at få et godt billede, at kameraet er med!
Det har været spændende at følge en debat om billedmanipulation, der tog sit afsæt på www.pressefotografforbundet.dk, og siden har spredt sig til store dele af verden.
En af de allerbedste sider af fotografens job er muligheden for at se nye steder og møde nye mennesker.
Men for nylig fik jeg muligheden for at rejse tilbage i tiden og fotografere bl.a. en tidligere borgmester iklædt blå Kansas fra min barndomsby Hjørring til KRIFA Magasinet. Ikke at det er første gang at jeg har fotograferiet i denne nordjyske købstad siden jeg flyttede derfra for 18 år siden, men denne gang var alligevel lidt speciel. Location var det gamle slagterigrund midt i byen, og ca 25 meter fra slagteriet vågnede jeg for 18 år siden op hver morgen i studenterhybelen efter endnu en aften med CNN i Baghdad, Beverly Hills 90210 (ja altså den originale..), utallige tømmermænd og ind i mellem natlige seancer i et mørkekammer i den anden af byen.
- Og borgmesteren - ja han bar vist også blå kansas for 18 år siden :-)
]]>
22. august blev dagen hvor Statsministeren officielt åbnede danmarks første nationalpark i Thy - ikke at det kom som en speciel overraskelse!
Kørte for nylig en tur i Thy i forbindelse med et større projekt om Nationalpark Thy. Mens regnen trommede på ruden, vandrede tankerne igen til dengang, da der var blå himmel fra maj til september, badevandet aldrig var under 22 grader, og solen skinnede fra en skyfri himmel fra 5 morgen til 22 aften uge efter uge. Det er muligt, at du har glemt det, men jeg mindes tydeligt at det altid var sådan op gennem 70'erne og 80'erne, og enhver der siger noget andet lyver..!
Nuvel - alt det sol har bestemt også sin skyggeside - bogstaveligt talt, og det er nok værd at komme i hu, mens solen langsomt kæmper sig frem bag skyerne for en kort bemærkning. For det er i kontrasten mellem lys og skygge, at billederne bliver flottest. Blå himmel er for turister - rigtige fotografer vil have skyer og skygge!
Her er et eksempel, der samtidig giver mig en undskyldning for at bringe et gammelt billede. For lige præcis ét år siden kom denne gondol sejlende i en skyggefyldt kanal i Venedig, og i stedet for som i år at arbejde sommeren væk, var min familie under Italiens sol den 18. juli 2007. Hvad er bedre til at styre beskuerens blik end kontrasten mellem lys og skygge og derved prioritere billedets indhold!
Fortsat god sommer og husk skyggerne!
Jeg har for nylig købt et lommekamera - et såkaldt point'n shoot til brug for snapshots, research og pludselige opståede situationer. Man kunne kalde det min digitale notesbog.
Kameraet - et Canon G9 - udmærker sig ved at være meget kompakt og samtidig have fuld funktionalitet ligesom de professionelle digitale spejlreflekskameraer jeg normalt benytter. Til gengæld er både kameraets hastighed og pris en del lavere - det første kan man leve med - det andet er jo en stor fornøjelse.
I går stod jeg så ved vestkysten og brugte kameraet ved planlægnngen af nogle kommende optagelser og fik så - for anden gang på 14 dage - den kætteriske tanke: kunne man måske bruge dette kamera til de egentlige optagelser!
12 millioner pixels er nok til det meste, digital støj i billederne er minimal på laveste iso indstilling og kameraet er meget diskret.
Den kætteriske tanke forsvandt igen, men ikke før at jeg igen var begyndt at tage billeder som om det var de færdige billede. Finjustering af vinkler, eksponeringen finjusteret på 1/3 blændes niveau og adskillige eksponeringer af hver motivtype for at være sikker på fokusering, blinkende øjne og lignende. I dag skal jeg så kigge billederne igennem for at planlægge tidspunkt og sted for den kommende opgave, men jeg har alt for mange billeder jeg skal se igennem og jeg brugte alt for meget tid på at tage billederne i går.
- Derfor - hvis du skal have et kamera der skal bruges til research inden de egentlige optagelser så sigt lavt i modelserien - ellers får du måske også kætteriske tanker ;-)