Bornholm kalder (igen)

May 18, 2016  •  Leave a Comment

Billedeksempler af Jesper Voldgaard fra Folkemødet 2015 i Allinge på Bornholm Nu er der kun en måned til.

Sol, politik, meningsdannere, ngo'ere, stemning, diskussioner, debat, viden og inspiration. For 6 år i træk er Folkemødet på plads i Allinge på det nordlige Bornholm, og igen med flere mennesker, flere stande, flere events og flere debatmøder. Faktisk er der mere end 10 gange så mange events som ved begyndelsen i 2011. Det eneste jeg ikke håber på er flere varmegrader - det var helt perfekt sidste år.

Også i år er jeg på Folkemødet alle dage fra den 16. til 19. juni - både med udstyr til stillbilleder og til video. Jeg har kunder der har bedt mig dække deres events fx med video til sociale medier og hurtig deadline, og andre, som gerne vil have stillbillededækning både til nyhedsbreve og efterfølgende brug i deres magasin. Måske kan jeg også hjælpe din organisation?

For de fleste er et event eller debatmøde på Folkemødet også en chance for at møde kunder og medlemmer. 

"Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.
Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt."

Sådan skriver arrangørerne selv om arrangementet, og jeg er enig. Mulighederne for at mødes er store, rammen er utraditionel og du kan næsten være sikker på, at der også er et arrangement der for dig, om det så er undervisning, havmiljø, hjemmeværn, fjernvarme, patientsikkerhed, elbiler eller måske fremtidens biblioteker, der vækker din passion. Og så er det en glimrende mulighed for at komme til Bornholm. 

Måske ses vi :-)

 


Comments

No comments posted.
Loading...

Erfaren freelance fotograf, bosat nær Århus.

Uddannet fotojournalist fra Journalisthøjskolen og fotograferer bl.a. portrætter og reportage til fagblade, magasiner samt private og offentlige organisationer.

Underviser desuden i fotografi - indhold og teknikker, etik og billedbehandling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, UPDATE.DK og på private kurser, samt laver video for virksomheder og interesseorganisationer.

Tidligere fotograf bl.a. på Morgenavisen Jyllands-Posten, Dagbladet Holstebro-Struer m. fl.

Subscribe
RSS
Archive
January February March April May June (11) July August (1) September October (1) November December
January February March (1) April May (1) June (1) July August September October November December
January February March (1) April May June July August September October November December
January February March April May June July August September October November December